Du er her:
Fruen fra havet
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis førsteutgavens sideskift
Vis hundreårsutgavens sideskift
xml, pdf
Om verket
Les mer om verket
​
Faksimile
legg: , blad: [10]v
​
Holder De af Deres gamle lærer, frøken{?}B.
Om jeg holder af ham?
Ja jeg mener om De synes godt om ham.
Å ja det gør jeg. For han er svært bra’ at ha’
til ven og rådgiver sådan –. Og så er han altid
så hjælpsom, når han kan.
Men er ikke det underligt at han ikke har giftet sig.
Synes De, det er så underligt.
Ja for han er jo en velhavendes mand.
Han skal nok være det. Men det har vel ikke været så
let for ham at finde nogen, som vilde ˹ha˺ ham, kan jeg tro.
Hvorfor det da?
Å han har jo været lærer for næsten alle de unge piger,
som han kender. Det siger han selv –
Ja hvad skulde det gøre.
Men herre gud man gifter sig da ikke med en, som
har været ens lærer.
Tro {d}De da ikke at en ung pige kunde elske sin lærer?
Ikke efter at hun er ble’t rigtig voksen.
Nej – tænk det!
Så, så, så!
(Ballested har imidlertid samlet sine sager sammen
b<...> dem ud※ til i baggrunden til højre. Hilde hjælper ham.
A: går op på verandaen og ind i stuen.)
\
ud gennem haven
/
Kender De noget nærmere til den unge manden?
Nej, slet ikke
Men synes de så om at jeg han går og driver så meget med småpigerne
Gør han det. Det har jeg slet ikke lagt mærke til.
˹Sligt noget ˺ Det burde De dog ha’ et øje med, synes jeg.
Ja De har visst ret i det. Men herre gud, hvad skal jeg arme
mand gøre? Småpigerne er nu ble’t så vante til at skøtte sig selv.
De lar sig ikke sige, hverken af mig eller af E.
Nej Ikke af hende heller?
Nej. Og forresten kan jeg jo ikke forlange at hun skal blande
sig op i sligt. Det ligger slet ikke for hende.
​
Faksimile
legg: , blad: [9]v
Å jo. Jeg har været det sidenefter også. Jeg er jo så meget, meget ældre
end hun. Jeg skulde ha’ været for hende som en far og en vejleder tillige.※
Men det er der aldrig blet noget af.
˹ [HIS: tilføyelsen står i høyre marg]
※Skulde ha’ gjort mit bedste for at
udvikle hendes tankeliv.
˺
Jeg har ikke havt fremfærd nok til det (standser foran ha<...>) Derfor
var det at jeg i For jeg vilde jo helst ha’ hende, slig, som det hun var.
Men så blev det jo værre og værre med hende. Og jeg gik her og vidste
ikke hvad jeg skulde finde på.
La’ De mærke til mandens øjne da De så ham igår.
Ja visst gjorde jeg det.
Og de fandt ikke nogen slags ligheder
(undv.)
Hm, – herre gud, hvad skal jeg svare. Det var jo ikke ganske lyst
da jeg så ham. Og desuden så havde jo E talt så meget om denne
lighed i forvejen. Jeg ved slet ikke om jeg var i stand til at se ganske
uhildet på ham
Nej nej, det kan så være
Nej hun tror ikke de{t}r vilde være nogen nytte i det. Og det kan
hun kanske ha’ ret i.
Hm Ja, siger De det.
Ja og så desuden, når jeg tænker mig nærmere om, så ved jeg
virkelig ikke hvorledes jeg skulde kunne sætte det i værk. Jeg synes
˹næsten˺ ikke jeg kunde ˹ rigtig˺ forsvare for småpigernes skyld at flytte derud. De
må jo dog leve på et sted, hvor der er nogen udsigt til at få dem
forsørget en gang.
Forsørget? Tænker De så meget på det?
Ja, herre gud – jeg må da tænke på det også. Men så – på
den anden side igen – hensynet til min stakkers syge E. Å jeg står
virkelig※ som mellem ild og vand.
For B. behøver De kanske ikke at være så bekymret (går ˹til˺ he
<...> glasdøren (ser sig tilbage) Jeg gad <...> vide hvor hun er gået
hen
(går op til glasdøren{)}og ser ud.
˹ [HIS: tilføyelsen står nederst på siden]
※på mange måder
˺ ​
Faksimile
legg: , blad: [10]r
10
Men jeg gik ikke ind til dit hjem i frivillighed. Det er sagen.
Ikke i frivillighed?
Nej, – det var ikke i frivillighed frivillig jeg ˹rejste˺ fulgte med dig.
Ah – jeg mindes vendingen fra igår.
I den vending ligger det alt sammen
H.
Rejser du! Rejser du, fra os.
E
Men H da! Hvad går der af dig
H.
Å, det var ingenting.
(til B.)
Lad hende bare rejse.
B
Far, jeg ser det på dig, – du rejser også
W.
Visst ikke nej, – jeg ser ˹kanske˺ bare derud en gang imellem.
B.
B. Og her ind til os?
W.
Ser jeg også en gang imellem. Kære barn, – det må
så være.
A.
Vi tales ved siden, B.
W. går hen og taler sagte med A)
E.
Hvad er det med H! Hun ser jo ud som forstyrret –
Har du aldrig mærket hvad H. dag ud og dag ind har
gået og ventet på {–}?
E.
Ventet på!
B.
Ligesiden du kom i huset
Nej, nej, hvad er det.
Et eneste kærligt ord fra dig
Ah –!
˹ [HIS: tilføyelsen står nederst på siden]
Hun slår bægge hænderne om hovedet og ser ubevæge-
lig frem for sig ligesom gennemkrydset ˹strider ˺ af tanker og stemninger
˺ ​
Faksimile
legg: , blad: [12]r
12
​
For det er jo i frivillighed at jeg skal ˹og må˺ træffe mit valg.
Du får i har ikke noget valg {e}E. Du får ikke lov at vælge.
Får ikke lov for mig.
E.
Valget kan du aldrig hindre. Hverken du eller nogen
anden. Du kan forbyde mig at rejse med ham – følge ham –
ifald jeg vælger det. Du {h}kan holde mig tilbage her med
magt. Imod min vilje. Det kan du. Men at jeg vælger, –
vælger inderst ind i mit sind, – vælger ham og ikke dig, –
ifald jeg vil og må vælge så˹ledes˺ – det kan du ikke hindre.
W.
Nej, det har du ret i, E. Det kan jeg ikke hindre.
E.
Og så har jeg jo slet ingen ting at stå imod med. Her er
jo ingen verdens ting som drager og binder mig. Jeg er jo
så rent rodløs i dit hus, W. Børnene ejer jeg ikke. Ejer ikke
deres sind, mener jeg. Har aldrig ejet det. O Når jeg rejser,
– om jeg rejser – enten med ham inat – eller ud til Sk imor-
gen, så har jeg ikke en nøgle at gi’ fra mig, ikke en besked
at lægge efter mig, hverken om det ene eller om det andet.
Så rent rodløs er jeg i dit hus. Så rent udenfor alt sammen
har jeg været lige fra første stund af.
W.
Du har selv villet det således.
E.
Nej, jeg har ikke det. Jeg har hverken villet det eller ikke
villet det. Jeg har bare simpelt hen ladet alting bli’, således
som jeg fandt det den dag jeg kom hid. Det er dig selv, som
har villet det således.
W.
Jeg tænkte at gøre det på det bedste f{å}or dig.
E.
A ja, Wg. det véd jeg jo så godt. Men der er en gengældelse i
dette. Noget, som hævner sig. Der er ingen bindende magt –
ingen støtte for mig, ingen hjælp – ingen dragning ˹ind˺ imod alt det,
som skulde ha’[HIS: det mangler et ord her, ev. «været» ] vort fælles inderste eje.
W.
Jeg ser det jo nok E. Og derfor så skal du jo også fra imor-
gen af få din frihed igen. Skal herefter få leve dit eget liv.
E.
Og det kalder du mit eget liv! Å nej, mit eget rigtige liv
kom ud af sporet da jeg gik ind på samlivet med dig.
Og nu, inat – om en halv time – kommer han, som jeg har
svigtet – han, som jeg skulde ha’ holdt ubrødelig fast ved, lige-
som han har holdt fast ved dig. – Nu kommer han og byder
mig – for sidste og eneste gang – at få leve livet om igen –
˹få leve˺ mit eget rigtige liv – det liv, som skræmmer og drager
og som jeg ikke kan gi slip på. Ikke i frivillighed.
W.
Just derfor trænger du til at din mand – og din læge også –
tar magten fra dig og handler på dine vegne.
​
Faksimile
legg: , blad: [12]v
E.
Ja, W. jeg forstår det så godt. Å, du må ikke tro andet end at
der er stunder imellem, da jeg synes der vilde være fred og red-
ning i at ty inderligt ind til dig – og prøve på at trodse alle disse
dragende og skræmmende magter. Men jeg kan ikke det heller.
Nej, nej, jeg kan det ikke.
​
Faksimile
legg: , blad: [13]r
13
Nu ringer det første gang <...> o. s. v. Ja eller nej.
E.
Afgørelse. Afgørelse for hele livet. Aldrig kunne gøre
det om igen.
D f.
Aldrig. Om en halv time er det for sent.
Hvorfor er det at De holder så uryggelig fast ved mig
Føler ikke du ligesom jeg at vi to hører sammen?
Mener De for det løftes skyld?
Løfter binder ingen. Hverken mand eller kvinde.
Når jeg holder så uryggelig fast ved dig, så er det fordi
jeg ikke kan andet.
Hvorfor kom De ikke før?
Ellida!
Jeg ser det på dig
Å dette som drager og frister og lokker ind i det u-
kendte. Hele havets magt er samlet i dette ene.
(han stiger over h<...>)
Hvad er det! Hvad vil De.
Jeg ser det på dig, E. Det blir dog mig du vælger til slut.
Min hustru har intet valg. Jeg er sat til at værge om
hende. Og hvis De ikke forføjer Dem herfra, – ved De så
hvad De udsætter Dem for.
Nej, nej, W.
Hvad vil De gøre mig?
Lade Dem sætte fast. For jeg ved fuld besked om drabet
ude i Skjoldviken
A, W. hvor kan du –!
Det var jeg forberedt på. Og derfor så har jeg også
forsynet mig med denne her.
Nej, nej, dræb ham ikke! Dræb heller mig.
D Hverken dig eller ham. Denne her er til eget
brug. For jeg vil leve og dø som en fri mand. ˹ [HIS: tilføyelsen står i venstre marg]
Det har du magt og midler til˺
Wangel, lad mig sige dig det – vel kan du holde mig
tilbage her, men mit sind, alle mine tanker, alle
mine dragende længsler※ kan du ikke binde. De vil ˹ [HIS: tilføyelsen står i venstre marg]
※og begær˺ hige og jage ud i det ukendte, som jeg var skabt for
og som du har lukket for mig.
Jeg ser det vel, E. Skridt for skridt glider du
fra mig. Kravet på det grænseløse og endeløse og –
på det uopnåelige vil drive dit sind ud i nattemørket
tilslut –
Å ja ja, jeg føler det som sorte lydløse vinger over
mig.
Did skal det ikke komme. Der er ingen anden ​
Faksimile
legg: , blad: [13]v

redning mulig for dig. Handelen er nu gåt om igen.
Nu kan du vælge din vej i fuld frihed.
Er det sandt hvad du siger. Mener du det af dit
inderste hjerte.
Ja af hele mit fulde inderste hjerte ˹mener˺ kan jeg det.
Og kan du det også.
Jeg kan det fordi jeg elsker dig så højt.
Så nær og så inderlig er jeg da kommet ind til dig.
Det har årene og samlivet virket.
Og jeg, som så lidet har set det.
Dine tanker gik andre veje. Men nu altså, – nu er
du fuldt ud løst fra mig※. ˹For˺ Nu kan du vælge i fri{vill}hedighed
og under eget ansvar.
Under ansv I frihed og under ansvar! Der er forvand-
ling i dette
(klokke)
Hører du nu ringer det for sidste gang. Kom så!
˹ [HIS: tilføyelsen står i bunnen av teksten]
Nu kan dit eget rigtige liv komme ind på sit rette spor igen
˺ ​
Faksimile
14
​
Faksimile
​
Faksimile
legg: , blad: [15]r
15
E, dit sind er som havet. Det har ebbe og flod. Hvorfra
kom forvandlingen?
Å forstår du da ikke at den kom – at den måtte komme
da jeg fik vælge i frihed.
Og det ukendte drager dig ikke længer. Det h <...>
Ikke nu mere. Aldrig mere. Jeg har kunnet få ˹ [HIS: tilføyelsen står i venstre marg]
gå ind til det˺se ind i det <...> ※ ifald jeg havde villet. Jeg har kunnet vælge
det. Derfor kunde jeg også forsage det.
Du tænker Jeg forstår dig nu. Du tænker og fornemmer
i billeder – og i synbare forestillinger. Din længsel ˹ [HIS: tilføyelsen står i venstre marg]
※ din dragning˺efter havet –※ og efter ham – efter denne fremmede mand, –
det har været udtrykket for et vågnende og voksende
frihedskrav i dig. Andet ikke.
Å jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det. Men du ˹ [HIS: tilføyelsen står i venstre marg]
og du voved˺har været en god læge for mig. Du fandt※ det rette
middel, – det eneste, som kunde hjælpe mig.
Og nu kommer du altså til mig igen E?
˹ [HIS: tilføyelsen står i venstre marg]
kære
˺
Ja,※ W. – nu kommer jeg til dig igen. Nu kan jeg det.
For nu kommer jeg til dig i frihed, – frivillig – og under
ansvar;
E – E, – Å, at tænke sig til at nu kan vi to få leve
for hinanden {!}–
– og for vore livsminder. Dine – så vel som mine.
Ja, ikke sandt, du kære!
– og for vore to børn, W.
Vore kalder du dem!
Dem, som jeg ikke ejer, – men som jeg skal nok
skal vinde.
Vore –! (. kysser glad og ilsomt hendes hænder)
Å, usigelig tak for det ord!
Ar, {A}B. L. H og B. kommer fra venstre ind
i Haven. Samtidig mange af byens folk og sommergæster
udenfor på fodstien.)
Nej se hvor rent forlovet hun og far ser ud.
Det er sommertid, lille frøken.
Ar.
Nu sejler Engelskmanden
B.
Herfra kan vi se bedst sé ham.
Snart er alle sind lukket, som digteren siger.
Det er trist, fru W. Og s<...> nu mister vi jo Dem også,
kører hører jeg. De skal jo flytte ud til Sk. hører jeg
​
Faksimile
legg: , blad: [15]v
Nej, der blir ikke noget af det. Vi har bestemt os om
igen.
A.
Ah, virkelig!
B.
Far – er det sandt!
H.
(hen imod E)
Blir du her hos os!
Ja, kære H, – ifald du vil ha’ mig.
H.
Åh –
Ar.
Men dette her kommer mig virkelig over<...> ende. h<...>
Nå ser De, herr A, – Som vi talte om igår, – er vi jeg
mennesker nu engang blet en fastlandsskabning, så
finder jeg at ikke vejen tilbage igen – til havet. Og til
havlivet.
Bl
Men det er jo akkurat som med min havfrue.
Omtrent ja.
Bare ˹med˺ den forskel at hun dø{er}r af det. Menneskene
derimod, – de kan aklam – aklim{g}atisere sig. Jo, jeg for-
sikkrer Dem, fru W., – de kan a-kli-matisere sig!
Ja, i frihed kan de det, herr B.
Og under ansvar, kære E.
Netop det er det

Forklaringer

Tegnforklaring inn her